Station 1: Livsvarig!
Gud siger:
”Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved Navn, du er min!”
(Esajas 43,1).
Ansgar, Nordens Apostel, dødede den 3. februar 865 i Bremen. Mange kirker i både Nordtyskland og de skandinaviske lande blev kaldt efter ham. Men hvem var han egentlig?
Det vi ved om Ansgar i dag, er først og fremmest det, vi kan læse i levnedsbeskrivelsen, skrevets af Ansgars ven og efterfølger Rimbert . Rimberts ”Vita Anskarii” er ikke en historisk nøjagtig genfortælling af Ansgars liv, men en fortælling om hvem den hellige og hans kristlige forbillede er.
Som lille barn bliver Ansgar optaget på klosterskolen i Corbie i det nordlige Frankrig. Der blev han benedektinermunk og lærer, indtil han i 823 blev forstander for klosterskolen i Corvej i Saksen ved Weser. Få år senere sendte kejseren og paven ham nordpå. Sammen med den danske konge Harald Klak, som blev døbt i Mainz, sejlede Asgar 826 for første gang til Norden.
830 rejste Ansgar videre til Sverige og oprettede en missionsstation i Birka i Mälaren, Sveriges vigtigste handelsplads.
Ansgar blev udnævnt til biskop af Hamborg og efter at vikingerne overfaldt og øddelagde Hamborg i 845 flyttede Ansgar til bispestolen i Bremen.
I 852 rejste Ansgar for anden gang til Norden. Udgangspunkt for rejsen blev Hedeby, som til den tid var en af de mest vigtigste vinkingehandelspladser og forbindelsen mellem Nord- og Vesteuropa. (Siden 2018 er Hedeby sammen med Danevirke UNESCO-verdensarv)
Ansgar genåbnede kirken i Hedeby i 854. Kirken fik en klokke, efter kong Håriks tilladelse.
Nordeuropas ældste, fuldstændig vedligeholdte kirkeklokke blev fundet i Hedeby i 1978. Det er nok ikke Ansgars klokke, men det kunne være efterfølgeren fra omkring 950, da Hedeby blev til bispesæde.
Ansgar havde visioner om at gøre danerne kristne og følte sig selv som vidne af menneskernes frelsen gennem Jesu. Således skriver Rimbert i ”Vita Anskarii”: En munk, lærer til folket, sjælesørger og stærk biskop.