Station 9: Med kraft!

”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit skrig til trods er frelsen mig fjern. Min Gud, jeg råber om dagen, du svarer ikke, om natten, men finder ej hvile. Vær mig ikke fjern, thi trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!”

(Salmerne 22).


Vinkingerne øddelagde næsten Ansgars hele livsværk, da de overfaldt Hamborg i 845. Han står overfor ingenting og er i nød og sorg, som Rimbert skriver. I løbet af hans liv oplever Ansgar forskellige bagslag igen og igen. Rimbert mener, at Ansgars liv var det rene martyrie, selvom det ikke endte voldig.

,,Det ramte mig!” – Hvad...?

Brorækværket blev ordentlig ramt – og træet, som stormen væltede mod det, også... der var ordentlig kraft i den...

Hvornår blev du ramt med ordentlig kraft og væltet? Har det efterladt spor? Et ar? Hvem eller hvad fik dig op at stå igen? Hvordan føltes de nye skridt bagefter?

,,Gud, jeg kalder på dig. Hjælp mig at bede og samle mine tanker for dig. Jeg kan ikke selv. I mig er der mørkt, men hos dig er der lys. Jeg er ensom, men du forlader mig ikke. Jeg er modløs, men hos dig er der hjælp. Jeg er urolig, men hos dig er der fred. I mig er der bitterhed, men i dig er der tålmodighed. Jeg forstår ikke dine veje, men du ved vej for mig” (Dietrich Bonhoeffer).